Ikke al honning er ens. I honningens verden skelner vi mellem monofloral og multifloral. Forskellen bestemmes af oprindelsen af den nektar, som bierne indsamler. I monofloral honningNektar kommer hovedsageligt fra én planteart, f.eks. Manuka- eller Kanuka-træet i New Zealand. I multifloral honningsamler bierne nektar fra flere blomster og planter, hvilket resulterer i en mere varieret, men mindre ensartet sammensætning.
Denne forskel er afgørende: Den påvirker ikke kun honningens smag og farve, men også dens kemiske profil, aroma og konsistens. For forbrugere, der søger specifikke egenskaber eller oprindelse, er denne forskel central.
Manuka-honningens særlige position er ikke kun baseret på smag eller sammensætning, men også på dens historie. Længe før honningbierne blev introduceret i New Zealand i 1839, gjorde maorierne udstrakt brug af Manuka-busken - infusioner af blade, olier fra barken og træ til praktiske formål. Først med honningbiens ankomst kunne Manuka-nektar omdannes til honning, hvilket skabte en ny tradition: at forbinde en ældgammel plante med moderne biavl.
Hvordan definerer MPI forskellen?
I New Zealand er Ministeriet for primære industrier (MPI) bruger en videnskabelig definition for Manuka-honning. For at klassificere en honning som monofloral Manukaskal den opfylde fem kriterier på samme tid:
- Fire kemiske markører til stede over fastsatte tærskler:
- 3-fenylmælkesyre
- 2-Methoxyacetophenon
- 2-Methoxybenzoesyre
- 4-Hydroxyphenyllactic syre
- DNA-markør: påviseligt pollen-DNA fra Leptospermum scoparium (Manuka).
Bemærk: MGO (methylglyoxal) er en vigtig kvalitet og produktegenskabermen det er det ikke et MPI-krav for mono/multi-klassificering. Multifloral Manuka indeholder Manuka-nektar, men opfylder ikke alle fem MPI-kriterier eller deres tærskelværdier.
Fastlæggelsen af disse videnskabelige kriterier er resultatet af mange års forskning. I 1980'erne og 1990'erne observerede forskere, at Manuka-honning har en profil, der adskiller sig fra andre honninger. Mens mange honninger i høj grad er afhængige af hydrogenperoxid-relaterede effekter, udviser Manuka unikke ikke-peroxid-egenskaber. Dette førte i sidste ende til MPI-modellen, hvor kemi og DNA kombineres for at sikre ægthed og botanisk oprindelse.
Monofloral vs. Multifloral Manuka - de vigtigste forskelle
| Aspekt | Monofloral Manuka | Manuka med flere blomster |
|---|---|---|
| Botanisk oprindelse | Nektar overvejende fra Leptospermum scoparium | Blanding af Manuka + andre blomster/planter |
| MPI-kriterier | Opfylder 4 kemiske markører + DNA-markør (alle fem kræves) | Opfylder ikke alle fem kriterier/tærskler |
| Smag og aroma | Mere konsekvent og genkendelig profil | Varierer efter sæson/region |
| Kemisk sammensætning | Mere ensartet; markører på definerede niveauer | Større spredning; markører lavere/variable |
| Kvalitetsmærkning | Kan bære MGO-graderinger (f.eks. MGO 100+ til 1500+) | Normalt lavere MGO-værdier; ingen monoflorale krav |
| Økologi og miljø | Høstes ofte, hvor Manuka-buske dominerer, og anden flora er underordnet | Opstår, hvor Manuka lever sammen med mange andre blomstrende arter |
Hvorfor monofloral honning ofte er mere ensartet
Fordi nektarkilden er koncentreret på en enkelt planteart, er farve, smag og aroma typisk mere reproducerbar i monofloral honning. I flerblomstret honning varierer sammensætningen mere efter foderområde og sæson.
For newzealandske biavlere er denne skelnen også praktisk vigtig. Det kræver omhyggelig placering af bistader i områder, hvor Manuka-buske dominerer, og stram timing omkring blomstringsperioden. Multifloral honning opstår ofte, når kolonier befinder sig i overgangszoner, hvor flere arter leverer nektar samtidig. Som følge heraf kan hvert glas med multifloral honning have en anden karakter, mens monoflorale partier forbliver mere genkendelige på grund af den klare oprindelse.
